Se mig! Se mig!

Saa er min sidste shabat gaaet ind, den sidste shabatsmaaltid i Joffihuset er ovre (Jeg har godt nok kun vaeret til 2), den tredjesidste vagt er taget, den sidste gang moerk vask er haengt op, den sidste fredagstur i Supermarkedet med Malcha er gaaet, det sidste vagtskema er godkendt… jeg kunne blive ved. Det er underligt at goere tingene for sidste gang. Det oplever man vel tit, men her er det bare noget jeg har lagt hele mit hjerte i og haft total fokus paa i 4 maaneder. Jeg skal sige farvel til meget, men jeg skal ogsaa tage meget med mig. Jeg har laert saa meget om mig selv, mine vaerdier og egenskaber, om livet, om Gud, om andre mennesker og om kultur og tolerance. Alt det hoerer ikke kun til i Jerusalem eller paa San Simon, men det er noget jeg skal gemme og huske paa… Selvom jeg rejser herfra, er det ikke et overstaaet kapitel.

Tag lige den tanke med og husk den, naar du foeler du skal afslutte noget, som har betydet alt for dig…

(Lidt sentimental har man vel lov at vaere)

Så er der råhygge på Kashani Street! Jannie, Louise og jeg sidder netop nu og ser previews til Prison Break… Jeg har stadig lidt gåsehud efter den super amerikansk-klamme finale af American Idol, Jannie har netop lukket sine fødder ud af sandalerne og hvidvinen er fordelt i glassene.  Der er døbt hygge! Og se… for en gangs skyld skriver jeg faktisk med almindelige danske bogstaver! Altså Å, Ø og Æ.. det er helt underligt, og det smutter nok også et par gange.

Nå.. jeg ville bare lige fortælle at vi hygger os, klokken er nu 22, og der er stadig dejlig varmt udenfor. Nu begynder “Lækker Mand i Fængsel”… Jalla bye!

 PS: om præcis en uge er jeg hjemme hos Jonas!

Tiden loeber afsted, og nu er der kun 2 uger til jeg sidder hjemme hos mor og far og forhaabentlig spiser en ordentlig svinepoelse i baconsvoeb – efter et dejligt bad paa mors rene badevaerelse! Og saa er Jonas der jo nok ogsaa, og saa er det vel naermest forskud paa paradis!

Det lyder som om jeg glaeder mig helt vildt, ikk? Det goer jeg ogsaa, men jeg er ogsaa helt knust over at jeg skal tage fra San Simon…

Jeg hoerer oftere saetninger som “I love you”, “I Miss you”, “You come back?”, “When you finish?”, “Will you marry me?”.. Det er jo super roerende, og det gaar virkelig op for mig, at jeg er vaerdsat her! I gaar begyndte Selina at graede, fordi jeg sagde til hende, at jeg vil savne hende naar jeg kommer hjem. Hun er ellers ikke en, der viser mange foelelser, og jeg fik at vide, at hun ikke har reageret saadan foer.. Det er stort!! I morges da jeg hjalp hende ud af sengen fik hun fremstammet: “My love, why you go home?” – hun har altsaa meget fremskreden Multiple Scleroses og kan knap nok snakke, fordi hendes krop er saa svag. Jeg kunne naesten ikke holde taarerne inde.. Lige nu taenker jeg, at jeg vel ikke kan finde energi til en hel dag, hvis ikke jeg ser hendes smil om morgenen… Men det gaar jo nok. Jeg maa leve med Jonas’ smil og morgenaande resten af mit liv

Bare lige en solstraale-historie fra San Simon…

Det er saa varmt i Jerusalem, man fatter det ikke… Jeg har ikke vaeret ret meget udenfor i dagstimer de sidste par dage, for det er simpelthen ikke muligt for mig..! Vi har omkring 35 grader og bare super lummert! I brokker jer derhjemme, men jeg ville give meget for et regnskyl – eller en skygge, hvor man faktisk kunne maerke at det var skygge!

Det er ogsaa lidt svaert at vaere totalt oplagt paa arbejde, for tingene gaar bare langsommere i den her hede. Heldigvis er de handicappede ogsaa ramt af varme-dovenskaben, saa de gider heller ikke saa meget.. Jeg besluttede mig for at goere rent paa det vaerelse, med den bedste aircon Det hjalp lidt! Og ellers gaar jeg konstant med min vandflaske og render paa toilettet i tide og utide. Saadan er det jo… Ak ja, naar varmen endelig kommer, brokker jeg mig over den. Typisk dansk attitude, ikk?

Ca hver anden lørdag, har vi ikke gudstjeneste i den danske kirke.. Så tager vi derimod ud og besøger forskellige Messiansk Jødiske og andre kristne menigheder her i Jerusalem. I dag var vi så i en Baptistkirke.. En virkelig levende og dejlig menighed, givende prædiken, godt indhold men måske det dårligste lovsangsband jeg nogen sinde har hørt! Det var en syg høne, der havde lagt det der klaver… og den der rytme. Det var lidt som om at de allesammen gerne ville lede og overhovedet ikke havde snakket om hvem der skulle. At de så i de fleste tilfælde slet ikke var enige om hvordan sangen var og spillede i forskellige taktarter gjorde det bestemt ikke bedre Jeg tvivler ikke på, at de hver især var udemærkede musikere, men den der israelske holdning med, at “struktur? det tager vi næste år..” kom ganske meget til udtryk!

Det var måske lige et surt opstød, men man kan jo se det positive i det, og prise sig lykkelig over, at vi har utrolig mange fantastiske lovsangsledere hjemme i kære DK!! Tak til jer, som beriger de danske kirker og lovsangsarrangementer…. Kys!

Jeg droemte i nat at min ynglings-beboer, Selina, roeg ud af stolen og paa gulvet.. ouch! Ikke godt… det var bestemt ikke noget koent syn, og jeg var helt panisk da jeg vaagnede. Godt at det bare var en droem! Da jeg skulle moede i morges, var jeg helt bange for at se hende.. For taenk nu hvis hun stadig laa der hjaelpeloes paa gulvet… Fjollet, ikk? De kaere handicappede traenger altsaa rimelig dramatisk ind i mine tanker. Mon det var godt eller skidt at jeg droemte saadan?? Hjaelp mig lige med at tyde den her…